Beskrivelse
Eske Brun udøvede, især som landsfoged under krigen og sidenhen som departementschef i Grønlandsministeriet, en væsentlig indsats for at fastholde Grønland på danske hænder, og havde efter krigen stor betydning for grønlandspolitikkens nye kurs.
Bogen undersøger Eske Bruns rolle i Grønlands modernisering og giver bud på, hvilke andre faktorer der influerede udviklingen.
Jens Heinrich (f. 1973) er cand. mag. i kultur- og samfundshistorie, og ph.d. i arktisk kultur, sprog og litteratur fra Ilisimatusarfik / Grønlands Universitet.