Beskrivelse
Historier fra Polarcirklen består af otte gribende fortællinger, som hver især er illustreret af den kendte grønlandske kunstner Naja Abelsen. I hver historie møder man i koncentreret form en række vidt forskellige menneskeskæbner, samtidig med at forfatteren inviterer læseren direkte ind i det grønlandske samfund med temaer som natur, liv, død, kærlighed, omsorg, arbejde og kamp for overlevelse. Omdrejningspunktet er de aktuelle levevilkår, som de fremstår i et moderne arktisk samfund - smukt understreget med Naja Abelsens personlige illustrationer. Selvom novellerne i Historier fra Polarcirklen adskiller sig fra Nina von Staffeldts kriminalromaner både med hensyn til genre, format og form, har de den levende interesse for Grønland tilfælles.