Beskrivelse
Forlaget skriver
”Orpimmiuttammiuku tassa pingaakujuttut! Perruungaaramimmi allaat qeqqillutik sinittarput, niaqqumik qaani meqqutik aappaluttut tukatsikkusunngiinnarlugit.” ”Naasut kusanartut, isserissut kisiisa nerisarpaat. Pinningaaramillu tikiusaarsunnialaamik nilertarlutik! Qupaloraarsuit orpimmiuttallu eqqaamioriipput. Isikkui qarlortaasiilu assigiinngillat, taamaammallu qarloqatigiinneq ajorput. Imminnut eqqumiigisaqaat.” Pipa orpimmiutaavoq piaraq, Sulullu qupaloraarsuuvoq piaraq. Tulugarsuup ullut ilaanni marluutillugit malersorpai piumassuserinngisaminnillu innap quppaanut mattussaapput.Naja Rosing-Asvidip atuakkiamigut titartagartalersukkamigut oqaluuserissallugit meeqqanut ajornakusoorsinnaasut, soorlu isummanik pigiliutiinnakkanik aamma ”uku-aamma-uagumik isumaliortaatsit” aamma oqaaseqatigiinnginneq pillugu paatsooqatigiissinnaaneq aporfiginagu kammagiissinnaaneq sammivai. Sammisat Nunatsinni ullumikkut eqqartussallugit pingaaruteqarput, tassami kikkut tamarmik atorfissaqartinneqarlutillu inissaqartinneqartariaqarput.
”De er så fine derovre i busken! Tænk, de står op og sover for ikke at krølle deres røde pandefjer!” ”De spiser kun blomsterstøv og morgendug. Og deres prutter er så fornemme, at de lugter af klokkeblomster!” Snespurvene og buskspurvene bor lige ved siden af hinanden. De ser forskellige ud og pipper på hver deres måde, og derfor pipper de aldrig med hinanden. De synes hver især, at de andre er nogle mærkelige nogen. Pipa er en lille buskspurveunge, og Suluk er en snespurveunge. En dag bliver de begge jaget af en stor ravn og bliver ufrivillig spærret inde sammen i en klippespalte.
Med sin nye billedbog tager Naja Rosing-Asvid emner op i børnehøjde som fordomme og ’dem-og-os tankegang’ og venskab på tværs af sprogbarrierer.