Beskrivelse
Bjørn, en ung dansk journalist, vikles ind i et eventyr om magt og oliemillioner. Vi befinder os i Arktis i begyndelsen af 1980’erne. Grønland har fornylig fået hjemmestyre, og også andre steder i den arktiske verden gryer en politisk frigørelsestrang, samtidig med at de første store oliefund finder sted. Den alaskanske inuk Amaroq tager Bjørn med på en hæsblæsende rejse ud i verden, fra Grønland via Danmark til Canada, Alaska og England. En rejse, som skal vise sig at få skæbnesvangre følger for Bjørns fremtid, for hans forhold til kærligheden – og hans egen samvittighed.
20 år senere giver den midaldrende Bjørn sin historie videre til datteren Ida og foretager sammen med hende en rejse tilbage til det Danmark, han er vokset op i, men som hans datter aldrig har oplevet.
