Beskrivelse
Håndbog i Grønlands Grammatik henvender sig primært til folk der ønsker at lære grønlandsk fra grunden. Det er imidlertid mit håb at den også kan anvendes af personer der har et grønlandsk talesprog, men som ønsker at udbygge deres forståelse af sprogets grammatiske opbygning.
Bogen er tænkt som en opslagsbog, der kan anvendes sammen med en egentlig lærebog og/eller andet undervisningsmateriale. Ideelt set bør grammatikundervisningen komme ind på det tidspunkt hvor eleven selv føler et behov for den, dvs. når han eller hun begynder at stille sig selv eller læreren spørgsmål om hvorfor det hedder sådan og sådan - eller om hvordan man udtrykker dette eller hint. Jeg tror det er vigtigt at man betragter et sprogs grammatik som et redskab der kan sætte ordene sammen, og som kan gøre sproget udtryksfuldt - i stedet for se grammatikken som en fjende der skal overvindes. - Estrid Janussen