Beskrivelse
I årene fra 1960'erne og frem til sidst i 1070'erne har den danske regering besluttet sig for at opsætte spiraler hos grønlandske piger og kvinder uden deres viden og samtykke, hverken hos pigerne og forældrene, som naturligvis har medført barnløshed hos de mange kvinder. Inger Platou er én af de kvinder, som har fået opsat spiral som helt ung. I bogen fortæller hun meget rørende om sit ønske om at blive mor. Men når en "dør" lukkes, åbnes en anden "dør". Inger og hendes mand rejser til Columbia to gange for at adoptere. I bogen beskriver hun det meget rørende, som dagbog, de meget dybt rørende følelser, de kom igennem under deres venten, og da de tog imod deres adoptivbørn. De fantastiske oplevelser i Columbia, dets kultur og folk, hvor Inger også sammenligner Grønlandsk kultur og traditioner samt landenes folk. De får lov til at opleve lykken, at blive forældre i et fremmed land, indholdsrigt, spændende og rørende fortælling.
Inger skrev et digt:
Min lille engel
Min lille engel, der altid er i mit hjerte,
Jeg føler mig altid sorgfuld over, at jeg blev skadet, hvor du skulle have været født, jeg ser altid for mig, at jeg skulle have været mor for dig, men har mistet dig for altid. Tilgiv mig. Tilgiv dem der har skadet os to.
Tilgiv dem, som har taget menneskerettigheder fra os i vores land, tilgiv dem, for de ved ikke, hvor meget de har taget fra os. Jeg er altid sorgfuld over, at du ikke måtte blive til, det gør mig vred og ked af det. Resten af mit liv vil jeg være sorgfuld over, at jeg ikke fik lov til at være mor for dig.
du som skulle have været mit barn,
du som ikke måtte blive født.